Velkommen til Tunø

Velkommen på ”Mejeriet”

Øens hyggelige gæstgiveri ved indgangen til byen og med udsigt over havnen fra terrassen.

Her er der Tunø-atmosfære, mad tilberedt af lokale råvarer og levende musik det meste af sommeren.

Det Gamle Mejeri modtager selskaber op til 130 personer og vi har otte dobbeltværelser til udlejning på 1. sal med TV og videoafspiller.

Trådløst internet (WiFi)

Bestil I god tid – os lad os høre, hvis I har specielle ønsker.

Smiley-ordning
Smiley-ordning


Klik på billedet for at se status
Hvad er et gæstgiveri?

Et gæstgiveri er den virksomhed at beværte og tilbyde overnatning til fremmede (drive kro, hotel), dels det sted, hvor dette foregår. I nutiden bruges ordet i almindelighed om mindre og lidt gammeldags kroer.

I middelalderens Danmark bar gæstgiveriet et ufrivilligt præg, idet bønderne ikke kunne undslå sig for at sørge for husly, når kongen med sit følge rejste land og rige rundt, ligesom klostrene mere eller mindre frivilligt tilbød almindelige vejfarende tag over hovedet.

For at komme det tiltagende "voldgæsteri" til livs bestemte kong Erik 5. Klipping i 1283, at der skulle oprettes herberger over hele landet, og i 1396 forordnede dronning Margrete 1., at der højst måtte være 4 mil, ca. 30 km, mellem disse kroer.

En egentlig lovgivning om gæstgiveri kom dog først i 1695 med Christian 5.s forordning om offentlige herberger og værtshuse. Betegnelsen herberg anvendtes om byernes gæstgiverier helt frem til slutningen af 1700-t., da en gæstgivergård i København for første gang kaldte sig hotel.


Kilde: Den store danske encyklopædi

 

Bar text
Ny tekst kommer her
Information om Tunø

Tunø er en bilfri ø. Kun i særtilfælde kan private biler overføres med færgen.

Tunø har et frivilligt brandværn. I tilfælde af brand kontaktes 112

Dieselolie, benzin og gas købes i Tunø Købmandsgård

Cykeludlejning - Hovedgaden 13 tlf. 86 55 30 08

Drikkevandet er af fineste kvalitet, se evt. yderligere oplysning i folderen fra Århus Amt

Havn: Tunø havn har plads til ca. 170 både. Havnekontoret tlf: 86 55 30 92.
Havnefoged Vagn Olesen tlf: 29 25 21 79.

Hunde: Medbragte hunde SKAL holdes i snor overalt på Tunø. Selv om din hund er et fredeligt gemyt, kan den anrette skader på vildtet. Det er feks. sket at rådyr er blevet jagtet ud over klitterne af "fredelige" hunde. Så derfor hold din hund i snor.

Postekspeditionen: Ved Tunø Købmandsgård – Åbent hverdage 8.30 - 11.30

Tjek færgeplanen på tunø.dk
Værd at vide om Tunø
Se det på tunø.dk
Gæstgiveriet Det gamle Mejeri - Hovedgaden 4, Tunø, 8300 Odder - Tlf.: 86 55 30 49__________________________________Webdesign: TUNBO.net
Lav din egen hjemmeside med mono.net